Velkommen til AM Beauty and care – En holistisk hudplejeklinik.
Her imødekommes du af en sjælden ro, hvor du kan blive forkælet og nyde din behandling i fred og ro uden forstyrrelser.
Alle behandlinger foretages personligt af indehaver, Cidesco kosmetolog og kosmetisk akupunktør Anja Mølgaard.
Jeg lægger stor vægt på at give en holistisk og individuel behandling der tilpasses både dig og din hudtilstand.
De professionelle, eksklusive produkter og behandlingerne har jeg omhyggeligt udvalgt for at give den optimale effekt og for samtidigt at kunne give det hele menneske en sanselig og afstressende oplevelse.
Her er fokus på både den indre og den ydre skønhed. Gennem balance afhjælpes stress, spændinger, uren og trist hud og mange andre problemer.
Jeg tilbyder specifikke ansigtsbehandlinger, kosmetisk akupunktur, aromaterapi, beroligende wellness-massage og stress healing som kombineres med forskellige teknikker så som evt. øreakupunktur, ansigtszoneterapi, akupressur, lymfe-drænage, gua sha og LED lys.
Det er vigtigt for mig, at du ser og mærker den positive forandring i din hud, og jeg vejleder derfor meget gerne i både forløb og i hjemmepleje, så du kan fortsætte med at støtte op om behandlingerne hjemmefra for at opnå den optimale og vedvarende effekt.
Jeg følger med i udviklingen inden for hudpleje, og er jævnligt på kurser inden for nye spændende teknikker og behandlinger.
Stemningen i klinikken er hyggelig og beroligende – Her er rum til at dine tanker sættes på pause og du kan nyde tid for dig selv med en dejlig kop the, et smagsfuldt collagenshot og en duft af de lækre æteriske olier.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at tage imod dig.
Kh. Anja Mølgaard