Kosmetisk Akupunktur

Kosmetisk Akupunktur – dyb ro, balance og naturlig fornyelse

Kosmetisk akupunktur er en blid og naturlig behandlingsform, der stimulerer hudens vitalitet og skaber balance mellem det ydre og det indre. Behandlingen bygger på en harmonisk kombination af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og moderne vestlig teknik, hvor der arbejdes både med ansigtets muskulatur og kroppens energibaner.

Behandlingen hos mig adskiller sig fra den oplevelse, mange forbinder med traditionel akupunktur. Her foregår alt i rolige, sanselige rammer med blid musik, varme tæpper og god tid. Jeg er nærværende gennem hele behandlingen og skaber et trygt rum, hvor både krop og nervesystem kan give slip – mens nålene arbejder i ro.

Den helhedsorienterede tilgang kan støtte huden i at genfinde sin spændstighed, glød og naturlige udstråling, samtidig med at behandlingen virker dybt beroligende og balancerende på nervesystemet. Mange oplever, at roen indfinder sig allerede under behandlingen.

 

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen begynder med en nænsom afrensning af ansigtet. Herefter placeres meget fine, sterile nåle i ansigtet og eventuelt i udvalgte kropspunkter, altid tilpasset dine individuelle behov og ønsker, som vi taler om ved ankomst.

Du ligger herefter i ro og stilhed, mens nålene arbejder i dybden med både muskulatur og energibaner. For de fleste opleves dette som en dybt afspændende og meditativ tilstand.

Alt efter hvad din hud og dit nervesystem har brug for, kan behandlingen suppleres med blide teknikker som:

  • intradermale nåle til at løfte og tone specifikke områder
  • gua sha, cupping eller cryo sticks for at stimulere cirkulation og drænage
  • nænsom udspænding og massage, der løsner spændinger i ansigt og krop

Behandlingen rundes af med nærende, balancerende pleje, tilpasset din hud.

 

En sanselig pause – for huden og for dig

Kosmetisk akupunktur er mere end en skønhedsbehandling. Det er en dybt afstressende oplevelse, der skaber ro i nervesystemet og nærvær i kroppen. Mange oplever forbedret hudstruktur, mere ensartet tone og fornyet energi i ansigtet – men også en indre ro, som rækker langt ud over selve behandlingen.

Behandlingen kan være en støtte ved spændinger, uro, træthed og følelsen af at være “oppe i hovedet”. Her får kroppen lov at lande.

Når du booker, er du meget velkommen til at skrive dine ønsker eller udfordringer, så tilpasses behandlingen præcist til dig.

 

Forløb og vedligeholdelse

Behandlingen kan vælges enkeltvis, når du mærker behovet.
Mange vælger også et forløb eller klippekort, da regelmæssige behandlinger giver huden og nervesystemet mulighed for at arbejde mere i dybden over tid.

Ved et forløb justeres behandlingen løbende, så den følger dig, din hud og dit energiniveau. Det skaber ofte en mere stabil, rolig og langvarig effekt.

Det vigtigste for mig er, at du vælger det, der føles rigtigt for dig.

 

Du finder uddybende information og booking via linket herunder.

Bestil Gavekort

Årets gaveide – køb et gavekort her